Drømmer du om en pejs, men har du hverken en skorsten eller et aftræk i hjemmet? Bare rolig – Det kan sagtens lade sig gøre at installere en pejs i hjemmet uden skorsten. En biopejs er det perfekte alternativ til dig, der drømmer om en pejs uden en skorsten. Læs mere om de mange fordele ved en biopejs herunder.
Hvorfor vælge en biopejs?
Der er mange gode grunde til at vælge en biopejs, så derfor har vi valgt at liste nogle af de væsentligste fordele ved en biopejs herunder.
Først og fremmest bruger en biopejs ethanol som brændsel, hvilket skaber en ren forbrænding. Biopejsen skaber hverken røg eller sod, og derfor kræver pejsen hverken skorsten eller aftræk for at blive installeret. Modsat almindelige pejse og brændeovne så skaber biopejsen en miljøvenlig forbrænding. Ethanol skaber en forbrænding fri for reststoffer, og du behøver derfor ikke bekymringen dig om udledningen af CO2, når du tænder op i din nye biopejs.
Derudover er hyggen selvfølgelig også en væsentlig grund til at investere i en biopejs. En biopejs skaber en hyggelig stemning i hjemmet, og det er oftest af samme grund, at man vælger at tænde op i en pejs eller brændeovn. Med en biopejs har du mulighed for at skabe samme hyggelige stemning i hjemmet som med en klassisk pejs, og så er der ovenikøbet en del mindre arbejde forbundet med at have en biopejs frem for en almindelig pejs.
En biopejs kræver mindre rengøring end en almindelig pejs. Faktisk er der stort set ingen rengøring forbundet med at have en biopejs, og det eneste du skal huske er at fylde brændsel på, når pejsen er ved at løbe tør. Når der er brændsel på pejsen behøver du ikke at bekymre dig om at holde liv i flammerne. En biopejs tænder og slukker på sekundet, så du kan nyde godt af flammernes skær lige med det samme.
Sidst men ikke mindst fås biopejse i et væld af størrelser og designs. Biopejse fås blandt andet som bordpejse og gulvpejse, så uanset om du bor stort eller småt er der mulighed for at installere en biopejs. En biopejs kan installeres overalt, og det giver samtidig mulighed for at flytte rundt på pejsen efter behov, hvis du altså har valgt en størrelse, der er til at flytte rundt på. Med en biopejs kan du nyde godt af pejsen uanset hvor i hjemmet, du befinder dig. Vælger du eksempelvis en bordpejs kan du også nyde godt af pejsen på terrassen om sommeren.