Categories
Uncategorised

Hyl med ulvene på Wall Street

Wall Street. Hvis det første, du tænker på, er Leonardo DiCaprio, er du ikke alene. Filmen The Wolf of Wall Street fra 2013 gjorde DiCaprio til børshajernes ikoniske ansigt udadtil. Det kan også være, du husker længere tilbage og i stedet ser Charlie Sheen i filmen fra 1987, der såmænd bare hed Wall Street. Under alle omstændigheder er du næppe i tvivl om, hvor vi er i verden og hvad, der foregår på den berømte gade i New York.

Høj puls og jakkesæt

Måske har du selv været der eller kender nogen, der har. Alt er ligesom lidt mere intenst på Wall Street. Mænd og kvinder i Hugo Boss-jakkesæt haster forbi dig, mens de bjæffer kommandoer i head-settet. Du er ikke i tvivl om, at her går det stærkt. Pulsen er høj og indsatserne højere. På få øjeblikke bliver millionærer skabt og tilintetgjort igen. Det virker som en verden, der er uopnåelig for almindeligt dødelige. Men sådan er det ikke længere.

To museklik til karrieren

Wall Street kan nemt flyttes ind i din stue. Og endda uden at du behøver investere børnenes opsparing. Med et beskedent beløb og to museklik kan du være i gang med at skabe din egen karriere som børshaj. På Aktieskolen kan du læse og lære alt, du har brug for. Klik her, før du går i gang, hvor du også kan finde links til steder, hvor du let kan komme i gang med at købe. Du kan endda investere i firmaet bag hajernes dyre jakkesæt og købe Hugo Boss-aktier. Måske ender det med, at du selv får råd til de dyre tråde.

Når det regner på Hugo Boss-aktierne

Hvorfor skulle du så lige præcist begynde med aktier i et modetøjsfirma? Som alt andet, der har med aktier at gøre, er det fornuftigt at sætte sig grundigt ind i tingene. En af grundene er, at Hugo Boss-aktierne er såkaldte udbytteaktier. Det betyder, at når det regner på firmaet, drypper det på dig. Firmaet deler sit overskud med aktionærerne, så selvom du vælger at beholde dine aktier, kan du tjene på dem alligevel. En anden grund er, at Hugo Boss-aktierne har været handlet siden 80’erne og overlevede den globale finanskrise i 2007-09. Aktien er altså historisk set ret solid – selvom der naturligvis ingen garantier er, når man handler aktier. Det er jo deri, spændingen ligger.